Rss

Hvad er en mediepatrulje?

”Vi skal jo ikke fortælle de andre om det – vi skal vise det!”

Mediepatruljer kan bedst betegnes som elevbårne patruljer, der i læringskontekster formidler viden om teknologier og medier til andre elever og lærere. Der er ikke tale om opfattelsen af en inaktiv præsentation eller formidling som klassisk skoledisciplin, men at vise i en aktiv, introducerende og eksperimenterende form baseret på sociale interaktioner. Ordet mediepatrulje rummer dermed et aktivt, nysgerrigt og opsøgende element – en udforskende bevægelse i interaktion med andre.

Baggrunden for etableringen af mediepatruljer kan være mange. Det kunne meget nærliggende være at operationalisere skolens mediehandleplan og gøre den mere aktuel og vedkommende for både elever og lærere.
Derudover står det helt centralt, at udnytte elevernes aktive videndelingsformer, som vi ser i uformelle kontekster,  til at implementere teknologier og medier i den daglige læringspraksis.

Få elevernes mediekultur ind i skolen

Etableringen af mediepatruljer kan det bidrage til at elevernes medievirkelighed og mediekompetencer, frugtbart kan trækkes ind i skolens formelle læringsrum både i et dannelsesperspektiv, men også som et aktiv i forhold til elevernes læring. Samtidig kommer medlemmerne af mediepatruljen med forskellige forudsætninger og kendskab til forskellige former for teknologier og medier, der kan imødekomme forskellige behov i skolen. Dermed skabes konstante opdateringsmekanismer, der kan aflaste skolen ressourepersoner i forhold til afsøgningen af muligheder og samtidig skabe et kontinuerligt opdateret mediesyn på skolen.

Lær af elevernes videndelingsmekanismer

Mediepatruljens form giver muligheder for at formalisere videndelingen fra elev til elev og elev til lærer.  Videndelingen kan organiseres efter forskellige modeller således, at der sker en hurtig vidensspredning blandt eleverne eksempelvis i forhold til en given faglig sammenhæng.

Mediepatruljen kan fx organiseret ud fra Ambassdør-modellen (Sørensen & Levinsen, 2010), hvor udvalgte elever oplæres for derefter at være aktive videre-formidlere til andre elever – både i forhold til at præsentere, men også i vejledningen af brugen. Det kræver selvfølgelig indkøring, træning og vejledning at få denne form til at fungere, men alene i denne proces ligger der megen pædagogisk værdi, da eleverne bliver tvunget til at forholde sig til stoffet på en måde, så det kan præsenteres meningsfuldt for andre. Eleverne bliver således designere for andres tilegnelse af færdigheder i brugen af teknologier og medier. Medlemmer af mediepatruljen fungerer således  som ressourceperson for andre elever ved at dele af sin viden og praksiserfaringer.

En anden væsentlig del af jobbet som repræsentant i Mediepatruljen består i at bringe erfaringer fra videndeling og formidlingssituationer med tilbage til de andre de andre medlemmer og præsentere det ved fx en fælles samling.
Dette kræver refleksionskompetencer da eleverne skal tage stilling til indholdet, overførselsværdien til andre og de andres udbytte af formidlingen.

Mediepatruljen som strategisk og praktisk afsæt for vejledning

Medie har vist sig at være et velegnet og funktionelt redskab af facilitere pædagogisk it-vejledning, som ikke er reduceret til teknisk brandslukning. At aktivere eleverne og skabe et rum for deres videndeling kan være med til at animere lærernes nysgerrighed og gennem praksis at få dem til at se overførelsesværdien til deres egen praksis.

Det at bruge eleverne målrettet til at sætte nye processer i gang i forhold til at integrere medier i en given faglig kontekst, frisætter læreren til at fokusere på lærerrollen som eksempelvis vejleder. Det vil sige, at der skabes tid og rum til nye lærerroller i sin professionskonteksten.

Ovennævnte kan altså danne udgangspunkt for vejledningssituationer, hvor læringsvejlederen kan inddrage mediepatruljernes indsatser som omdrejningspunkt for sparring og inspiration til kollegaer. På den måde har vejlederen et legitimeringsgrundlag og et afsæt for at bringe udvikling af fagene gennem brug af digitale læremidler på dagsordnen til fagteammøder.

Mediepatruljen som arena for vurdering af digitale læremidler

Mediepatruljen kan være medvirkende faktor til et spirende fælles sprog for vurdering af digitale læremidler. Vurderingskriterierne for, hvad der udgør et godt læremiddel er hos lærere ofte baseret på anvendelsen i praksis og denne varierer fra klasserum til klasserum, fra lærer til lærer.

Mediepatruljens virke i praksis kan medvirke til at kvalificere lærernes læremiddeldiskurs ved at læreren i praksissitualtionen kan frigøres til at lade vurdere aktiviterne, elevernes læreproces og de digitale læremidlers sammenspil, potentialer og udfordringer. Disse kan medbringes til fx fagteamet, hvor en yderligere drøftelse kan finde sted.

Målet med drøftelserne kunne være kvaliteten af forlagsproducerede digitale læremidler, kvalificeret brug  eller udvikling af faget.

Mediepatruljen kan altså været med til at sætte en proces i gang, både i forhold til at skulle vurdere indkøb af abonnementer, men også i forhold til inddragelsen  gratis online-ressourcer og web-2 teknologier der ikke på forhånd er rettet mod en skolesammenhæng, men skal didaktiseres og foldes ud af den enkelte fagkompetente lærer.

En naturlig forlængelse af Mediepatruljens arbejde vil derfor være at reformere fagteam mødestrukturen og formalisere mødetid mellem faglærere, skolebibliotekarer og pædagogiske it-vejledere med henblik på at udvikle et fælles sprog for at validere digitale lærermidler og træne den didaktiske muskel og få bragt nogle af alle de online læringsressourcer og web2 værktøjer i spil til gavn for elevernes læring.

Mediepatruljen som instrument til operationalisering af mediehandleplanen

Mediepatruljen har som udgangspunkt en dynamisk og operationel kerne i form af den stærke forankring til praksis og fokus på eleverne som bærere af ny viden, der skal formidles videre. Temaer for patruljens arbejde kan vælges strategisk for at tilgodese de ministerielle mål, kommunale it-strategier samt lokale mediehandleplaner, der forventes implementeret og anvendt i alle fag.

Opsummering

Mediepatruljen som konstruktion tilbyder altså en dynamisk og praksisrettet ramme til arbejdet med mediers ligeværd og implementeringen af medier i alle fag.

Samtidig kan den bruges strategisk til at fremme den pædagogiske vindeledelse og få etableret meningsfulde videndelingskulturer og varierede organisationsformer både blandt elever, men også lærere imellem. Den tilbyder en ramme for arbejdet med den pædagogiske it-vejledning med fokus på didaktisering og pædagogisk refleksion ift anvendelse i faglig praksis.
Den lever på elevernes mobiliserende energi og er med til at skabe et fælles sprog mellem elev og lærere og gøre indholdet relevant og praksisrettet.

Udfordringen ligger klart i at få legitimeret Mediepatruljen og få skabt en kultur omkring den på skolen – og netop der, er det afgørende at skolens ledelse er synlig og klar i sin markering af prioriteringen af et sådant forløb. Dernæst handler det om strategisk at finde ressourcepersoner med daglig tilknytning til praksis og lade dem være bærere at den videre proces og få skabt formelle mødestrukturer til sparring og gensidig inspiration.