Rss

Hvordan etableres en mediepatrulje?

- en drejebog til inspiration:

Mediepatrulje, It-patrulje, It-superkids, Power User elever, onsdagsnørd … …uanset at kært barn har mange navne, er der tale om en organisering af elever som medlærere i anvendelsen af it. Typisk i form af et udfarende team af elever. Det vil sige, at eleverne inddrages og er med til at få it på skolen op at køre. Det kan være som supportere, der får styr på tekniske udfordringer: interaktive tavler, der ikke virker, computere der skal geninstalleres m.v. Det kan også være af mere pædagogisk og faglig  art – hvordan man kan bruge bestemte programmer til at forbedre fx danskundervisningen eller lave bedre projektopgaver. Både standardprogrammer som fx Officepakken eller tavlesoftware, men også de mange gratis web 2.0 ressourcer på internettet.

Kendetegnende for mediepatruljer er en konstruktion, hvor eleverne samles med jævne mellemrum for at udforske og lære nye programmer. Efterfølgende viser patruljeeleverne det frem og demonstrerer det for de andre elever og lærere i egen klasse. De er tilgængelige som superbrugere for at hjælpe igang. Fokus er på, at deltagerne i patruljen har et ansvar for spredning og kvalificering af it på skolen – modsat meget andet undervisning handler det altså for eleverne ikke kun om selv at blive dygtigere.  Det er centralt, at der er tilknyttet en eller flere kontaktlærere, som er med til at organisere møderne og komme med inspiration til nye it-programmer, digitale læremidler, internettjenester m.v.

Der er mange forskellige modeller for organiseringen, men en af de mest anvendte er mediepatruljen, som er startet på Maglegårdsskolen i Hellerup, hvor en it vejleder mødes på biblioteket med  ca 15 elever fra hver årgangsafdeling, fx fra 1. klasse og opefter. Møderne ligger med faste intervaller (eks hver uge), og man arbejder sammen omkring udvalgte it -aktiviteter. Organiseringen kan også være lidt løsere, som fx:
”Onsdagsnørd” på Løjtegårdsskolen, hvor alle elever (og lærere/pædagoger) kan kigge forbi skolebiblioteket på et fast tidspunkt om onsdagen og lære et nyt program at kende – et program som kan anvendes tilbage i klassen. Der er ligeledes eksempler på, at elever har et ret vidtgående ansvar for fx it-supporten på skolen.
Som på Grøndalsvænge skole i København, hvor der er it-dukse i klassen, som tager sig af de almindelige It-problemer og et særligt superbrugerkorps som backer up med de tungere supportmæssige og tekniske opgaver.

Baggrunden for de mediepatruljer er, at masser af elever er ligeså dygtige som deres lærere til it. Derfor er de oplagte ressourcer og kan bruges aktivt i undervisningen, når it og medier inddrages. Det er ikke meningen, at eleverne skal have ansvaret for den faglige del af undervisningen eller være pædagogisk/didaktiske, men i høj grad hjælpe med at få it-delen til at glide bedre og sprede viden. Derved får læreren overskud til at koncentrere sig om det faglige element i undervisningen og være vejledende og processtyrende. Men der er også erfaringer som peger på, at elever kommer med nye vinkler og formidler fagligt stof til andre elever i en øjenhøjde, som lærerne ikke selv formår.

Hvordan gør man det så i praksis?

Der er to elementer i en mediepatrulje:

  • interne møder i patruljen, hvor deltagerne bliver klogere
  • videndelingsaktiviteter målrettet hele skolen

Møderne har en fast frekvens med deltagelse af fx 2-3 elever fra 3. klasse opefter. På mødet udforskes fx programmer, eller hvordan skolens computere og netværk fungerer. Det er også en mulighed at eleverne i patruljen er med til at få sat webetik på skolens dagsorden og holde oplæg for andre elever om færdsel på internettet. Videndelingen og anden hjælp til de andre elever sker fx ved at mediepatruljer holder oplæg i klasserne, er tilgængelige som superbrugere, driver en hjemmeside eller blog eller har faste roller og opgaver med håndteringen af udstyret i klassen. Det kan også være, at de har fast åbningstid som help desk på skolens bibliotek eller kan bookes til  projektuger m.v.

I et belgisk projekt, Teacher Aid , blev elev-superbrugere brugt som mentorer  og it ”Buddies” for lærere, der ville vide mere om web 2.0 værktøjer og universer. Overtager eleverne kontrollen undervisningen? Nej – eleverne skal ikke overtage lærerens rolle. De skal arbejde med spredning af it redskaber i undervisningen – ikke overtage det faglige ansvar og indhold. Men de får en mere aktiv rolle i klassen og er udfarende på et område, hvor de typisk ved rigtig meget, nemlig it og medier.   Hvem er med i det? Der er forskellige måder at få elever med i en superbruger indsats.  Det kan være interessestyret – ”kom og vær med” som modellen med onsdagsnørd lægger op til. Eller det kan gå på omgang ved at fx to elever er med i et kvartal og afløses af to nye i det næste. Der er gode erfaringer med at bruge digitale patruljer som motivation af skoletrætte elever. Gennem det øgede ansvar og muligheden for at arbejde med noget de godt kan lide, får de succesoplevelser og et ansvar som gør, at de vokser med opgaven genfinder gejsten ved skolearbejdet.

Mediepatruljer er ikke kun for drenge, som man lidt karikeret kunne tro. Masser af piger er med til at drive patruljer. Eftersom at fokus ligger på it ift læring og en stor del af leverancen er formidlingsorienteret er der bred appel.

Hvilke udfordringer giver mediepatruljer?

Det er relativt nemt at starte en mediepatrulje på skolen – det kræver ikke store investeringer, men er først og fremmest et spørgsmål om, at der er nogle lærere og elever på en skole som brænder for ideen.

  • Det kan blive en udfordring, hvis elever går glip af de samme timer hver gang, fordi møderne ligger på samme tidspunkt og fx går glip af tysk hver 4. uge. Den hurdle kan afhjælpes ved at man holder rullende møder og spreder det ud over flere dage/tidspunkter. Man kan også overveje at lægge nogle af patruljens aktiviteter ind som en frivillig indsats i fritiden lige efter skoletid. Derudover kan man lave “rullende udskiftning”, så det ikke er de samme elever, der er på, hver uge..
  • Hvis lærere på skolen ikke accepterer, at elever skal have en ny og udvidet rolle, kan det være svært for patruljen at få lov til at komme i spil i klasserne. Dels kan man tænke kreativt, fx ved at lægge videndelingerne i spisepausen, så både elever og lærere bliver udsat for dem uden at det forstyrrer for meget. Det kan også være en god ide, at eleverne får mulighed for at optræde på lærer- eller teammøder. Men er det et grundlæggende problem og møder man hård modstand, skal man inddrage sin ledelse og få opbakning til at arbejde med elev til elev læring. Er skolen som helhed ikke parat til denne nye tilgang til lærer- og elevroller på en skole, kan man overveje at lave det i mindre skala fx på et klassetrin eller en afdeling, hvor kulturen er mere moden til indsatsen. Eller lægge det ind som øjenåbner-workshops – ”Onsdagsnørd” i spisepausen – hvor eleverne kan komme forbi og blive inspireret, uden at der er en struktureret videndeling i klassen efterfølgende. Eller måske en it-workshop på et lærermøde, hvor det er elever der underviser lærerne?…
  • På længere sigt når nyhedens interesse har lagt sig, skal man også tænke på at holde superbruger-eleverne motiverede og holde fast i strukturen og organisationsformen, så det ikke løber ud i sandet. Efter en periode skal ledelsen aktivt inddrages igen ift at formalisere patruljen i skolens kultur og drift – dvs. at der afsættes tid til at en eller flere ressourcelærere kan understøtte patruljen.

Hvad motiverer eleverne til at være med?

Det er helt centralt, at eleverne i en mediepatrulje oplever et reelt ejerskab og medansvar – at man ikke bare “leger” det. Det vil sige, at der skal være ansvarsområder, hvor eleverne selv bestemmer og aktive. Fx ansvaret for at de interaktive tavler virker i klasserne, et videndelingsroadshow med oplæg i klasserne eller it-support på biblioteket, hvor andre elever kan få hjælp til computer- eller softwareproblemer etc. Dermed har man som elev i en mediepatrulje tillid til, at man kan og må være en rigtig it-ekspert på skolen. Det er også vigtigt, at mediepatruljeeleverne oplever selv at blive klogere og lærer noget ved at være med i indsatsen. Dvs. at der er en klar målsætning og fremdrift i møderne. Endelig er det vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres indsats i mediepatruljen – at der er noget, de ser frem til, når de har været i patruljen et stykke tid. Det kan være et virksomhedsbesøg eller en fælles teambuilding tur, hvor flokken rystes sammen. Det kan også være, at kommunen laver en event – fx en slags ”Toolcamp” på rådhuset med elevkonkurrencer og videndeling for alle kommunens skoler. Eller inviterer til en it-nørd-dag. Fx har Vejle  et  Learning Lab på kommunen, hvor elever kan komme forbi og nørde med ny teknologi

Hvad er gevinsten ved mediepatruljer?

Først og fremmest er der en inaktive ressourcer, der kan komme i anvendelse, fordi der er rigtig mange elever, som har en mange mediekompetencer. Elever vokser med opgaven, når de får ansvar og skal hjælpe andre elever. Det giver succesoplevelse og glæde ved at være god til noget, og man skærpes tillige ved at skulle arbejde med at formidle noget til andre elever. Generelt lærer det også eleverne, at det er ok at være aktiv og selv have en mening og en aktie i egen skolegang.

Skolerne får ligeledes en bedre oplevelse med it og lærere får plads til at sørge for det faglige. Og faktisk er erfaringen den, at det smitter af på de voksne, når eleverne lærer hinanden it-redskaber. Lærerne kan kigge med over skulderen og se hvad mulighederne er ved et givent program i praksis. Og er der først otte elever, der arbejder fx med et multimedieprogram, så er læreren lang mere forpligtet og motiveret til selv at få styr på hvad det givne program kan bruges til i undervisningen.Dermed er patruljerne et godt bidrag til det almindelige it-kompetenceløft på skolen.

En anden positiv konsekvens er, at der sker et skift i autoritetsforholdet og rollerne mellem lærer og elever. Læreren får i højere grad en rolle som facilitator/vejleder og kan fokusere på at støtte eleverne i deres læring i stedet for at være den, der står ved tavlen og instruerer. Eleverne bliver mere aktive og videndelende og kommunikerende. De bliver mere selvstændige ift egen læreproces og udvikler kompetencer til at networke og udnytte hinandens ressourcer. Fordi eleverne åbenlyst er kompetente på it- og medieområdet, er det oplagt for en skole at bruge it-området til at afprøve nye roller mellem lærere og elever. Dermed er mediepatruljerne med til på en konkret måde at skubbe til skolen hen imod arbejdet med nye læringsformer. Selvom digitale patruljer i den brede offentlighed er et relativt nyt begreb har elev-elev læring omkring it og medier været et emne som forskere og eksperter har arbejdet med i lang tid. Central er forskningsartiklen ”Mange lærere i klassen” af Birgitte Holm Sørensen og Karin Levinsen, Aalborg Universitet. Et centralt begreb for dem er pædagogisk vidensledelse, som tager afsæt i tænkningen om organisering af videndeling og inddragelse af forskellige organisationsformer til at sikre hurtig vidensspredning.

Forslag til konkret organisering

Møder 1 møde om ugen/14 dag i skoletiden i en patrulje. Her mødes eleverne med den (it)lærer som er tovholder på projektet og gennemgår programmer mv. dels finder ud af, hvordan de fungerer ,men også om, og hvordan de skal bæres ud til de andre elever.  Nørd i fritiden – mødes efter skoletid om fredagen til fredagsnørd, eller i spisepausen til onsdagsnørd. Her er der mere fri leg hvor man nørder med et nyt produkt eller internettjeneste.  Møder i fritiden fungerer klart bedst, hvis der er en gulerod – et virksomhedsbesøg, en konkurrence m.v. eller hvis de ligger meget bekvemt (som spisepausen)

Videndeling via  – Optræden på morgensamlinger: god til at sprede budskaber hurtigt, da der er masser af elever og lærere der lytter -       Præsentationer i spisepauser: her sidder lærere og elever samlet, og man får inspireret begge parter uden at  ”forstyrre” undervisningen (virker dermed godt ift. skeptiske lærere) – Workshops eller præsentationer på lærermøder: god øjenåbner-mulighed, hvor man når rigtig mange lærere – “Kontortid” på læringscenteret/biblioteket: en helpdesk, hvor børn og voksne kan få hjælp til akutte problemer eller komme i gang med et givent program – Klassebesøg: workshop for eleverne i en klasse; det kan være en præsentation eller en hel gennemgang af et program eller en tjeneste – Bestil en patruljeelev, som kan en given teknologi til at hjælpe andre elever -       Tilkaldevagt i frikvarter (til lettere supportopgaver) – Mediepatruljens egen hjemmeside, blog, wiki eller youtube/skoletubekanal -       Facebookside, hvor mediepatruljen reklamerer for mulighederne.

Alderstrin: Det mest normale er fra 3.-4. klasse opefter. Men der er også eksempler på elever helt ned i 0. klasse, der har et videndelingsansvar. I den konstruktion er patruljen tilpasset elevernes alder og niveau i de små klasser. Der har været en del feedback om, at det er godt at der ikke er en alt for stor spredning mellem eleverne aldersmæssigt i samlingerne. Fx at 3. klasserne ikke mødes med 8. klasserne om samme indhold. Dvs. man kunne køre med en patrulje for hvert trin (indskoling, mellemtrin, udskoling) eller differentiere indholdet på workshops skarpt, hvis de er fælles på tværs af trin.